Ved at slippe kontrollen, kan vi skabe meningsfuld udvikling

Har du nogensinde været i en situation, hvor spørgsmålet har været: hvilke mål, skal vi stille op? Hvad er det næste, barnet/brugeren/eleven ‘skal’ lære? For eksempel på et personalemøde eller til en skole/hjem-samtale? Måske i en sammenhæng, der har handlet om med et barn eller en voksen med kommunikationshandicap, og hvor det ikke er så let at få ham eller hende “til noget”? Og måske har I erfaret, at det er svært at ‘finde på’ mål, som I så skal styre efter, når I er sammen med personen.

Måske har I forsøgt at få ham eller hende til at vælge gennem talemaskine, billeder, ord, konkreter. Og måske oplever I, at valget ikke føles som et valg, personen for alvor har sig selv med i. Måske har I forsøgt at lære personen bestemte færdigheder (at bruge et skema, at spise med gaffel, at tage overtøjet af). Men det at lære færdigheder af andre og det at vælge mellem konkrete ting (“Vil du høre CD eller lege med bolden?”) er ikke altid nemt, hvis man har eller har haft begrænset adgang til kommunikation. For hvad er det egentlig man vælger? Og er det, de andre har bestemt, man skal lære, relevant, interessant og meningsfuldt for personen lige nu?

Med mennesker, hvor kommunikationen virker begrænset, er både det at ‘indlære specifikke færdigheder’ og det at arbejde på denne såkaldt ‘funktionelle kommunikation’ tit prioriteret højt, men det er ikke altid velbegrundet. Selv om funktionel kommunikation tjener nogle formål, så er den kun en lille del af det, der får os mennesker til at kommunikere, og selv når vi kommunikerer om noget med et konkret resultat, fungerer det bedst, hvis vi grundlæggende ser et formål med at kommunikere.

Derfor er der grund til at fokusere på det basale grundlag for kommunikation: At arbejde på den basale, gensidige, emotionelle, rare kommunikation imellem jer. Den, der måske bare handler om at være i hinandens nærhed, se på hinanden, række den andet noget, der interesser vedkommende, lyse op når hun eller han ser på dig, følge interesseret med i alt, hvad der ser ud til at fange den andens interesse. Det vil sige, at begynde at kommunikere på en måde,

I stedet for at sætte mål for personen, kan man prøve at etablere aktiviteter uden en fast dagsorden, hvor du giver dig selv muligheden for at være responsiv i forhold til alt, hvad hun eller han viser interesse i, og hvor du ikke stiller nogen krav til personen og KUN det krav til dig selv, at du er afstemt, til stede, betragtende og responsiv. På den måde får I sammen skabt og udviklet og øvet det grundlag, der er forudsætningen for, at livet og hverdagen har mening og betydning.

Billederne nedenfor er fra et eksempel på sådan en aktivitet. Billederne er fra en sekvens på måske 20 sekunder, og den viser, hvordan vores evne til ikke at lade os styre af mål, tilfører det, vi gør sammen meget mere formål.

Ditte sætter sig i samme niveau som Mads, faktisk lidt under. I første omgang lægger hun bare mærke til ham. Lytter til hans lyde, ser hans smil, når der sker noget sjovt på IPad’en, er tilgængelig for kontakt, hvis den skulle opstå. Der er ikke et “mål” med det, hun gør – men der er flere formål, deriblandt: at kommunikere interesse, accept, åbenhed og mulighed for kommunikation. 
Mads lægger mærke til Ditte og vender sig mod hende. Han bruger sit blik, sin stemme, sit ansigt og sin hånd til at skabe en kontakt, der hjælper Ditte til at forstå, at han lige nu gerne vil være i direkte kontakt og dele noget. Ditte giver et blødt og afstemt svar, men er stadig opmærksom på at lade Mads tage et eventuelt næste skridt. Hun har ikke en dagsorden, men er åben over for, hvad der kan ske i næste øjeblik. 
Mads tager en lille pause fra den meget direkte kontakt. Han skal måske lige bearbejde, den dialog, han har haft med Ditte, eller også er der en bestemt bid af musikken, han gerne vil høre. Ditte har ikke travlt og driver ikke aktiviteten fremad. Hun lader Mads have tid til at processere, holde pause – og vende tilbage på eget initiativ, hvis han gerne vil det.
Mads vender tilbage til Ditte, som igen er parat til at besvare hans invitation til blikkontakt og brug af stemmen. Selv om Ditte ikke har truffet målstyrede valg i denne lille sekvens, har Mads haft lejlighed til at indgå i et gensidigt samspil, hvori han på en meningsfuld og udviklingsmæssigt relevant måde har arbejdet med alt det, der er formålet med Intensive Interaction: at lære mere om at bruge og forstå blikkontakt, ansigtsudtryk, brug af stemmen, fælles opmærksomhed, følelsesmæssig kommunikation, det at dele sin verden med andre – og alle de andre dele af det basale grundlag for kommunikation. 

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan vi kan skabe kommunikation, udvikling og bruge tiden på en måde, der giver mening for mennesker med kommunikationshandicap, kan det være, at et af Intensive Interaction Danmarks introkurser (link her) er noget for dig eller jer? Har du allerede været på introkursus, kan du overveje det længerevarende forløb God Intensive Interaction-praksis (link her), hvor vi går i dybden med din egen praksis og også fordyber os i forholdet mellem vores egen praksis og mulighederne for meningsfuld udvikling hos den/dem, du arbejder med.