Autisme, forbindelse, bevægelighed

– en temadag om rådgivning, terapi og samarbejde med autistiske mennesker

At være autistisk er at være i verden på en måde, der adskiller sig fra det typiske. At sanse, kommunikere, og tænke på en anden måde. Få øje på myriader af detaljer, input, sammenhænge – i dybden, til siderne og ud ad alle mulige sideveje. At mærke både den fysiske og den sociale verden på en måde, der sætter aftryk, bevæger – og nogle gange tynger og ryster.

Det gælder på tværs af det autistiske spektrum, og uden en forståelse for dette, er der en stor risiko for, at terapi, rådgivning og hjælp bliver overfladisk og uvedkommende

Velkommen til en dag, hvor du som deltager får adgang til en mere forbundet, retfærdig og meningsfuld måde at forstå, hvad det vil sige at være autistisk – og skabe samarbejde med autistiske mennesker.

Autistiske erfaringer 

Om formiddagen dykker vi ned i nogle af de erfaringer, autistiske mennesker gør sig med blandt andet:

  • sansning
  • kommunikation
  • fællesskaber

Kommunikation og forbindelse som afsæt

Vi ser på den fuldstændig afgørende betydning af kommunikation og forbindelse for alle mennesker. Her kommer vi blandt andet til at tale om:

  • Kommunikation som formål i sig selv
  • Kommunikationens betydning for trivsel, læring, identitet og relationer
  • Udvikling af kommunikation, udviklingspsykologi
  • Barrierer for kommunikation

Et kritisk syn på autistiske menneskers betingelser

Vi ser på, hvordan man som autistisk barn, ung eller voksen er i større risiko for

  • at føle, man ikke passer ind
  • ikke at komme til orde
  • ikke at få vigtige, menneskelige behov opfyldt
  • mislykkethedserfaringer
  • ikke at kunne dele ens egen verden, vilde interesser, værdier med andre

Hvordan skaber vi deltagelsesmuligheder og bevægelse?

Om eftermiddagen tager vi – med afsæt i udviklingspsykologi og en kritisk tilgang til autisme sammen fat på at skabe flere muligheder for levende, gensidige e og meningsfulde samarbejder med autistiske børn, unge og voksne. Du får mulighed for både at høre om og arbejde med afstemt, lyttende kommunikation karakteriseret ved:

  • Fokus, opmærksomhed og bevægelighed
  • At lytte og svare på en måde, der faktisk føles som svar for den anden
  • At lade dig føre ud på glatis og ikke altid at vide, hvor I ender
  • At afstemme sig til et udtryk, nogle interesser, et indhold og et tempo, der måske er et andet end dit eget.

Endelig fortæller jeg om min egne erfaringer som autistisk patient i hospitalspsykiatrien, og vi taler sammen om, hvordan det at lade sig flytte og bevæge er forudsætningen for, i solidaritet, at begynde at flytte og rykke på verden omkring os.

Varighed: én dag

Sted: hos jer

Pris: 26.000 kr. ex moms, transport og transporttid

TEMADAGEN KAN BESTILLES SOM HUSKURSUS TIL TILBUD, DER HENVENDER SIG TIL AUTISTISKE UNGE OG VOKSNE OG TILPASSES TILBUDDETS ØNSKER, FAGLIGHED, MÅLGRUPPE, PROFESSIONER M.V.

Tidligere deltagere fortæller om oplægget:

 

Emma Holm, Headspace
Dittes oplæg handlede om det, at være autistisk og hvordan vi kan møde mennesker der er autistiske. Ditte gav os konkrete handleforslag og principper indenfor kommunikation – ikke bare mellem mennesker med og uden autisme, men som mennesker generelt.
Jeg har brugt min weekend på at tænke over, hvordan jeg selv gerne vil mødes i kommunikationen, og hvordan det faktisk har indvirkning på mig. Det har netop fået mig til at åbne øjne for, og forstå, at autistiske mennesker gerne vil mødes som dem de er, og ikke som et menneske med en generel diagnose. Jeg blev meget optaget af Dittes måde at udfordre os, og den generelle opfattelse af det at være autistisk. Jeg fik mange gode og nye perspektiver med hjem i mit videre arbejde.
Jeg tror faktisk jeg vil anbefale oplægget til alle. Det er meget bredt sagt men der findes så mange mennesker der har berøringsflade med autistiske mennesker. Alt fra lærer, pædagoger til arbejdsgivere i supermarkederne og til fritidsinstitutionerne. Nogen har måske den faglige viden om autisme på et generelt niveau, men læren om kommunikation med autistiske mennesker tror jeg er gavnlig for alle. Også dem som man ikke tænker kunne have gavn af det.

 

Deltagere på oplæg for IPS-konsulenter

Jeg er blevet bedt om at give dig feedback på online-kurset i går. Vi sad 5 IPS-konsulenter og så det sammen i to lokaler. Ditte Rose var blændende. Vi sad alle med åben mund og polypper og ville bare have mere. Vi kunne relatere direkte til vores kandidater med autisme og til vores egen ageren. Hende ville vi godt have hørt i timevis. Hendes slide var tankevækkende og præcise – og smukke også.

Det må du meget gerne give videre til hende.

 

Josefine Maria Nielsen, Headspace
Jeg arbejder i en mentalt sundhedsfremmende organisation, der hver dag taler med mange forskellige unge heriblandt unge autister/unge med en autismediagnose. Jeg så derfor meget frem til oplægget ved Ditte. På dagen fortalte Ditte blandt andet om, hvordan autistiske mennesker kan opleve verden anderledes gennem blandt andet sansning, kommunikation og fællesskaber. Herudover fortalte Ditte om det kommunikative aspekt og hvordan vi sammen kan skabe flere muligheder for gensidig og meningsfuld kommunikation i mødet med de autistiske unge vi møder i vores organisation. Sidst, men ikke mindst, fortalte Ditte om sin egen personlige historie med at blive diagnosticeret som voksen og hendes egen oplevelse af “autistic burnout”.
Jeg fik mange nye perspektiver med fra dagen. Noget af det, der blev særligt vigtigt for mig at tage med videre i både mit arbejde og personlige liv, er vigtigheden af, ikke at prøve at forstå de personer, jeg taler med, men at stræbe efter at forstå med dem. Oplægget fik mig til at tænke over, hvordan selv de mest velmenende fortolkninger af den andens perspektiv netop “kun” er fortolkninger, og at vi aldrig kan vide os helt sikre på, om den person, vi sidder overfor, føler sig mødt og forstået i deres måde at opleve og sanse verden på.
Jeg vil anbefale Dittes oplæg til alle, der på den ene eller anden måde har berøringsflade med mennesker i udsatte positioner og i særdeleshed til de forskellige fagprofessioner, der til dagligt arbejder med mennesker med autisme eller andre kommunikative vanskeligheder.