ERFARINGER MED INTENSIVE INTERACTION-KOORDINATORUDDANNELSEN
Interview med Tine Zeuner, faglig leder Bakkeskolen, specialskole for autistiske, udviklingshandicappede elever i Gladsaxe Kommune
Bakkeskolen er et helhedstilbud for børn og unge med autisme, hvor lærere og pædagoger sammen tilrettelægger dagen for det enkelte barn.
En stor del af eleverne har nedsat kognitivt funktionsevne; flere er på et relativt tidligt niveau, så vi er noget af det mest specialiserede inden for specialområdet.
Vores vigtigste opgave er at sikre trivsel og læring for vores elever; også i et livstidsperspektiv. Vi skal have blik for barnets læring; dels i forhold til folkeskoleloven, dels i forhold til at gøre dem så livsduelige som muligt.
At de måske lærer at kunne tage bussen, være i et køkken, købe ind og gøre ting selvstændigt. Her er kommunikation helt centralt. Det er noget af det første, vi som skole skal være opmærksomme på. Hvordan kan vi kommunikere, for det er grundlaget for overhovedet at lave noget sammen.
I vores arbejde med børnene sætter vi allerhøjest at tage udgangspunkt i det enkelte barn. De tilgange, vi bruger, skal svare til zonen for nærmeste udvikling, og vi skal altid have fokus på, at er i trivsel. Man kan godt sige, at man skal trives for at kunne lære noget, men det at lære bibringer også trivsel, så faktisk skal man også trives, mens man lærer. Vi ser de to ting som meget tæt forbundne.
Vi ville have et dybt kendskab til Intensive Interaction
Jeg kom selv fra en skole, hvor jeg haft fingrene i II- tilgangen, så det var dejligt at opdage at Bakkeskolen også havde aftalt et kursusforløb med introduktion til II for tre teams. Vi ville gerne udvikle tilgangen til de børn, der er på tidligt udviklingstrin og som kan være svære at ramme ind. Dette for at sikre meningsfuld læring. Da personalerne, der var med på kurset, fandt tilgangen aldeles relevant, besluttede vi at uddanne vores egne koordinatorer, så vi kunne få tilgangen udbredt til hele skolen.
vi har haft to pædagoger med på koordinatoruddannelsen. Den rolle, de nu har på skolen er at understøtte arbejdet med tilgangen og udbrede den i praksis. Det var vigtigt for os, at vi fik det her dybe kendskab til Intensive Interaction som kompetence på skolen. Og det var vigtigt at få to medarbejdere med, så de sammen kunne stå for implementeringen af det.
De hjælper med at omsætte mål om læring til noget, der giver mening for barnet. Når en kollega spørger: ”Hvad skal jeg som faglærer lave sammen med det her barn”, så kan Intensive Interaction bruges til at gøre det meningsfuldt. Med en bestemt elev oplevede vi, at dansklæreren meget bedre kunne se, hun konkret kunne tilbyde ham det, hun havde at byde på ved at bruge den tilgang.
Vi skal finde relevante måder at møde de børn, hvor man ikke bare kan komme ind ad døren med en opgave, et stof, en sansekasse, et spil eller et krav. og så regne med, at de synes, det er sjovt; det var meget vigtigt for os. Det var ekstremt centralt for os at finde måder, hvorpå vi kan vække barnet til at se det meningsfulde i interaktion, der handler om andet end at få et konkret behov dækket.
Det har vores personale fået øjnene op for, efter vi har fået to koordinatorer. Med dem er vi nu også begyndt at tale mere og mere om, at de børn, der har sprog, også har stor glæde af det. Elever, der endnu ikke har fået øjnene op for alt det, der kan ske i samspillet.
Et meningsfuldt samarbejde om svære situationer
Jeg vil påstå, at nogle af vores mest udfordrede elever er blevet mindre voldsomme, fordi de over tid har mærket, at de godt kan være sammen med andre; være i interaktion og have det godt med det. Så jeg tør godt sige, at det har været medvirkende til færre svære situationer.
Måske også fordi, det er meningsgivende for de voksne. De fine mødeøjeblikke gør noget i kontakten – og i relationen. Det er jo svært for børnene, hvis de altid bliver mødt med krav. Og når børnene tit har det svært, så ændres fortællingen måske over tid til, at barnet er svært. Men når medarbejderne går ind i det med en anden ro, sætter sig ned og skaber kontakten, så kan man begynde at forstå dem på en anden måde.
Det begynder for alvor at brede sig
Vi har en særlig indsats med fem uddannelsessøjler for alle medarbejdere. Intensive Interaction er nu er én af de søjler.
Fire gange i løbet af foråret deltager to medarbejdere fra hvert klasseteam. De lærer selvfølgelig om teorien og det grundlæggende i Intensive Interaction, og så skal de ud i praksis og arbejde med tilgangen og filme og så tilbage og arbejde med det i gruppen.
Så får de sparring af koordinatorerne, yderligere teoretisk og praktisk viden og arbejder videre derfra. Vores faste medhjælpere deltager også på oplæg, hvor koordinatorerne introducerer tilgangen.
For os har det været en rigtig god måde. Det er vigtigt, at der er mere end én i hvert team, så de kan rykke noget sammen. Og forpligtelsen på, at man mødes ad flere omgange, at man kan uploade film på Skoletube og sammen sparre om dem, har sikret højere grad af fundering.
II begynder for alvor at brede sig nu. Som faglig leder oplever jeg, at medarbejdere kommer begejstrede hen og fortæller vores koordinator: “Neeej, nu har jeg lavet en ny lille film, hvor der sker noget helt nyt.”
Vores vejlederteam har også været optaget af tilgangen i en del år, og når de laver test og assessment, anbefaler de, at der skal være et særligt fokus på Intensive Interaction, når det er relevant. Det er en del af vores værktøjskasse, og som medarbejder kan man tage fat i og få hjælp af vores koordinatorer. Intensive Interaction har givet en helt anden og meningsfuld retning i samarbejdet omkring eleverne. Også de børn, hvor det tidligere har været svært at finde en fælles forståelse af dem.
Det gælder også i vores samarbejde og kontakt med fx kommunen. I forhold til forældre, er der nogle, der ikke helt kan forstå det. Er det virkelig så vigtigt? Men en stor del af forældrene synes absolut, det er meningsgivende og bliver utrolig glade for at se klip af børnene, når vi laver Intensive Interaction. Hvem ville ikke kunne lide at se ens barn i nær kontakt med et andet menneske; fulde af begejstring og glæde?
Et absolut nødvendigt værktøj for alle, der arbejder med autisme
Med uddannelsen får man en vej til at styrke den tidlige kommunikation, og det må være centralt for ALLE, er arbejder med autisme.
Der er måske nogle, der vil sige, at “det gør vi også lidt i forvejen”, men det er ikke det samme som at arbejde metodisk og systematisk med det i specialtilbuddet.
Vi har fået meningsfuldt samvær med de børn, der har det svært. Mere glæde. Og når børnene når dertil, hvor de tåler mere kontakt, så bliver de også mere nysgerrige, mere fleksible, og det giver også potentiale i forhold til alt det andet, de kan lære.
Det gælder også med de børn, der har en meget langstrakt læringskurve; hvor de lærer langsomt i i små skridt. Her kan man nu se en forandring, og at kommunikationen faktisk skaber en forandring; at de begynder at lære flere ting. Og for de børn, hvor det har været svært for dem at være sammen med andre og svært for andre at være sammen med dem, der ser vi øget trivsel, øget fleksibilitet, øget lyst og evne til over hovedet at være i kontakt med andre.
Og så giver det mening for de voksne, og det er vigtigt; fagligt er det et absolut nødvendigt værktøj. At bruge tiden på den måde, man gør i Intensive Interaction, er i sig selv fagligt. Og det oplever de voksne som meningsfuldt: Folk bliver glade og kan mærke det meningsfulde i selve arbejdet
